søndag den 29. januar 2012

Ændringer i Googles privatlivspolitik og servicevilkår

Ser denne e-mail mærkelig ud?
Se den i din browser.

Kære Google-bruger

Vi afskaffer mere end 60 forskellige privatlivspolitikker og erstatter dem med én, der er meget kortere og nemmere at læse. Vores nye politik dækker flere produkter og funktioner, så den afspejler vores ønske om at skabe en nem og intuitiv oplevelse på tværs af Google.

Vi synes, dette er vigtigt, så brug et par minutter på at læse vores opdaterede privatlivspolitik og servicevilkår på http://www.google.com/policies. Ændringerne træder i kraft den 1. marts 2012.


Én politik, én Google-oplevelse
Nemt at arbejde på tværs af produkter Skræddersyet til dig Nemt at dele og samarbejde
Nemt at arbejde på tværs af produkter

Vores nye politik afspejler vores mål om at skabe en enkel produktoplevelse, der gør det, du har brug for, når du vil have det. Uanset om du læser en e-mail, der minder dig om at planlægge en familiefest, eller finder en god video, som du vil dele, vil vi sørge for, at du kan bevæge dig frit mellem Gmail, Kalender, Søgning, YouTube eller hvad du nu har lyst til.

Skræddersyet til dig

Hvis du er logget ind på Google, kan vi f.eks. foreslå søgeforespørgsler, eller skræddersy dine søgeresultater, baseret på de ting, som du har udvist interesse for på tværs af Google+, Gmail og YouTube. Vi vil bedre kunne forstå, hvad du mener, når du søger efter Pink eller Jaguar, og du får resultaterne hurtigere.

Nemt at dele og samarbejde

Når du opretter indlæg eller dokumenter på nettet, vil du ofte gerne have, at andre ser dem og bidrager til dem. Ved at huske kontaktoplysninger for personer, som du vil dele med, gør vi det nemt for dig at dele i alle Googles produkter og tjenester med nogle få klik og få fejl.


Vi beskytter stadig dine personlige oplysninger

Vores mål er at give dig så meget transparens og så mange valgmuligheder som muligt ved hjælp af produkter som Google Betjeningspanel og Annoncepræferencemanager samt andre værktøjer. Vores principper for beskyttelse af personlige oplysninger har ikke ændret sig. Vi vil aldrig sælge dine personlige oplysninger eller videregive dem til andre uden din tilladelse (ud over i sjældne tilfælde såsom gyldige retsanmodninger).

Har du spørgsmål?
Vi har svarene.

Besøg vores Ofte stillede spørgsmål på http://www.google.com/policies/faq for at læse mere om ændringerne. (Vi regner med, at vores brugere kan have en del spørgsmål).


Varsel om ændringer

1. marts 2012 træder Googles nye privatlivspolitik og servicevilkår i kraft. Hvis du vælger at bruge Google, når ændringerne er trådt i kraft, er din brug underlagt den nye privatlivspolitik og de nye servicevilkår.

Undlad venligst at besvare denne e-mail. E-mails sendt til denne adresse kan ikke besvares. Angiv aldrig din adgangskode, hvis du har fulgt et link i en e-mail eller chat fra et websted, du ikke har tillid til. Gå i stedet direkte til webstedet som f.eks. mail.google.com eller www.google.com/accounts. Google vil aldrig sende dig en e-mail for at bede om din adgangskode eller andre følsomme oplysninger.

Faste læsere